Rustfri svejsekursus til energi- og offshoreindustrien
Formål
Rybners Klimaerhvervsskole har igangsat et pilotprojekt, der skal give flere faglærte muligheder for certificering i avanceret rustfri svejsning.
Projektet fokuserer på materialetyperne Duplex, Super Duplex og SMO, som bruges mere og mere i energi- og offshorebranchen.
Målet er at udvikle og teste en model, hvor man kan blive certificeret i disse materialer. Samtidig med at selve grundmaterialet stadig er almindeligt rustfrit stål. I første fase arbejder projektet udelukkende med TIG-svejsning.
Fakta
Hvem?
Kurset er især målrettet faglærte i industrien, der har behov for at blive certificeret i denne type svejsning.
Hvornår?
Projektet blev iværksat i Q1 i 2026 og forventes at stå færdigt i løbet af året.
Projektet er struktureret i seks faser, der spænder fra behovsafdækning og brancheforankring til udvikling, godkendelse, implementering og evaluering.
Duplex, Super Duplex & SMO uddybet
Duplex er rustfrit stål, der kombinerer høj styrke med god modstandsdygtighed over for rust. Det bruges typisk i rør, tanke og offshore, hvor materialet skal kunne holde til krævende forhold.
Super Duplex er en stærkere version med endnu bedre korrosionsbestandighed, især i saltvand og aggressive miljøer. Det anvendes blandt andet i olie- og gasindustrien.
SMO er rustfrit stål med ekstrem modstandsdygtighed over for rust og kemikalier. Det er ikke lige så stærkt som duplex, men bruges i miljøer, hvor korrosion er den største udfordring.
Indhold
Baggrunden for projektet er et stigende behov i energisektoren og offshoreindustrien, hvor der i højere grad anvendes højtlegerede rustfri materialer. Svejsning i disse materialer stiller væsentligt større krav til blandt andet varmeindføring, ferrit/austenit-balance, brug af rodgas samt dokumentation og kvalitetskontrol.
De nuværende AMU-forløb og certificeringer dækker primært almindeligt austenitisk rustfrit stål og matcher derfor ikke branchens behov. Flere virksomheder har allerede efterspurgt udvidede certificeringsmuligheder.
Målet er at sikre, at både kursister og virksomheder får adgang til tidssvarende kompetencer, der matcher fremtidens krav.
Kontakt
Trine Nedergaard
Christensen
Projektleder
Rybners Klimaerhvervsskole